Psykolog Charlotte Sigvardt

Hvorfor opsøge en psykolog?

Alle kan opleve svære perioder i livet af forskellige årsager, og mange kommer igennem med støtte fra deres nærmeste, men nogle gange kan det være en lettelse at tale med en udenforstående.

Måske bruger man uforholdsmæssigt meget energi på at forstå, hvorfor man er trist, modløs og usikker på sig selv, uden at man umiddelbart kan få øje på årsagen. Andre gange er man smertelig bevidst om hvad årsagen er, men ønsker ikke at belaste sine nærmeste, eller at de får kendskab til omfang af problemerne, samtidig med at man forsøger at bevare og værne om kontakten. Det kan også være for at få inspiration og strategier til at håndtere symptomer på psykiske udfordringer, der samtidig kan forbedre sociale  kompetencer.

Nogle ønsker hjælp til at træffe svære valg, f.eks. at bryde med et adfærdsmønster eller med en relation, som man inderst inde godt ved er usund, men af forskellige grunde er man fastholdt i en selvforstærkende negativ spiral, der fører til opgivenhed og resignation.

Her kan det være brugbart at tale med en neutral udenforstående, som er nysgerrig og undersøgende på, hvad det er for problematiske relationer og livsomstændigheder, der vedligeholder og bremser muligheden for at kunne komme videre med egne livsmål.

Terapi:

Terapi er en interpersonel proces mellem psykologen og klienten. Principielt er de ligeværdige, men den terapeutiske arbejdsform medfører, at relationen er asymmetrisk og ensidig. Uanset om klienten er et barn, en ung eller voksen, er det klientens livsverden, der er i fokus. I modsætning til de fleste mellemmenneskelige relationer vi indgår i, er den terapeutiske relation på samme tid intens men også neutral. Intens fordi psykologen lytter med koncentreret opmærksomhed til de følelsesladede og måske vanskelig kommunikerbare temaer, som kommer frem i samtalen, og neutral fordi psykologen ikke er en del af det sociale liv, i modsætning til venner og familie. Dette giver begge parter en frihed, hvor psykologen kan gå ”tættere” på, i modsætning til venner og familie, hvor der er en ”urørlighedszone”, dvs. områder hvor det kan føles ydmygende at blotte sit inderste, og uanset hvor gode venner man er, kan der være grænser for hvad de kan bære at høre. Psykologen kan rumme både sorg og hjælpeløshed, da disse grænser med at være personligt involveret i klientens liv ikke er der. Det terapeutiske rum skaber en ”rørlighedszone”, hvor psykologen med støttende spørgsmål er opmærksomt lyttende til, hvad der udtrykkes bag om ordene, og tilbyder klienten et frirum, hvor der kan tales frit og uden forbehold om stærke følelser og tanker.

Mit fokus er, at lytte efter ønsker, ambitioner og afdække personlige ressourcer, men også lytte efter negative og hæmmende aspekter, som derved blokerer for, at der kan ses nye veje og muligheder til at overkomme modgang og tvivl. Samlet set kan dette stimulere til oplevelsen af, at øget bevidstgørelse om agens i eget liv, kan føre til måder at opleve personlig vækst, tilfredsstillelse og fornyet livsmod med sig.

Jeg arbejder primært ud fra en integration af psykodynamisk, eksistentiel, systemisk og traumeorienteret tilgang, men inddrager også elementer fra mentaliserings baseret teori.