Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet i 2000 og autoriseret af Psykolognævnet i 2003.

Jeg har efteruddannelser i traumeterapi og systemisk familieterapi.

Jeg har mange års erfaringer fra arbejde indenfor områder som Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Hvidovre Hospital Børne afdeling, Dansk Røde Kors, OASIS - behandling af traumatiserede flygtninge, Kommunale familiebehandlings- og rådgivningscentre, fra henholdsvis Køge og Glostrup Kommuner, samt kvinde Krisecenter og Herberg for unge. Sideløbende hermed har jeg haft egen praksis.


Jeg tilbyder samtaleterapi og rådgivning til børn/unge, voksne, par og familier – herunder også på tværs af generationer og familiekonstellationer.

 

Jeg har erfaringer indenfor følgende områder:

- Komplekse udviklingstraumer, psykisk stress, belastningsreaktioner og PTSD.

- Vold i nære relationer, herunder senfølger efter bl.a. psykisk vold.

- Kriser og sorg. Herunder barns død eller tab af nærtstående relation.

- Komplekse skilsmisser med kommunikations- og samværsproblematikker.

- Stress, udbrændthed og konflikter relateret til arbejdsmæssige forhold.

- Æresrelaterede konflikter og social kontrol.

- Pårørende til alvorlig psykisk og/eller fysisk sygdom.

 

Derudover har jeg erfaringer indenfor områder med:

Familiedynamiske problemer, såsom uenigheder i opdragelse, kontaktsvigt med familierelationer, samt livskriser, depression, angst, lavt selvværd, skyld skam og selvkritik.